top of page

Kompetenceudvikling for pædagogisk personale

AdobeStock_465614092.jpeg

Kompetenceudvikling

2 dages kompetenceudvikling i forhold til barnets neurologiske og interpersonelle udvikling. Et spændende kursus om nervesystemets udvikling og påvirkning af barnets måde at være i verden på.

Hjernens udvikling og den påvirkning, som hjernen er udsat for, når mennesker oplever sig stresset og belastet over længere tid, kan skabe negative adfærdsmønstre og påvirkninger af vitale dele i hjernen.

 

Det er vigtigt for børn at have mulighed for at læne sig op ad et roligt og afbalanceret nervesystem. Få relevant viden om, hvordan dit eget nervesystem smitter af på og påvirker børns nervesystemer. Du får hermed mulighed for, i dit daglige pædagogiske arbejde, at forstå, støtte og styrke børn i deres udvikling og passe endnu bedre på dig selv i dit arbejdsliv. 

For pædagogisk personale er opgaven i at formidle viden om børns neurologiske udvikling, blevet endnu mere vigtig. Børn opleves mere pressede og stressede i deres hverdag, hvilket kommer til udtryk i, mere uro, mindre tolerance over for krav eller forandringer, øget frustration og ked-af-det-hed.

De to temadage giver dig konkret og vigtig viden, som kan formidles til både forældre og kolleger og omsættes til indhold i de læreplaner der arbejdes med i institutionen.

Du vil tilegne dig kompetencer til at arbejde undersøgende og ikke blot at se, men også forstå børns udtryk og tilpasse den daglige pædagogiske praksis til barnet. Det er vigtigt at kunne forklare, hvad vi ser, hvorfor vi ser det, og hvordan vi bedst støtter børn. På kurset vil vi arbejde med aktuelle cases, og du får konkrete redskaber, som kan overføres til din daglige praksis

bottom of page